Kangaroo Island – dag 2

Dag to på Kangaroo Island,  startede stille og roligt med god tid til morgenmad.

Vi bor på Kangaroo Island Lodge med udsigt over bugten. I morges stod vi op til en pelikan på pæl og nogle små papegøjer i træerne – det er da FOR VILDT . . .

Vi blev hentet kl. 10.15 og kørt til en honningbifarm, idet øen har nogle helt specielle bier som laver noget meget fin honning. De stammer oprindelig fra Italien og de er efterkommere til nogle bier, der kom til Kangaroo Island tilbage i 18-hundrede -et-eller-andet-i-ikke-kan-forvente- jeg – huske 🙂 …

Vi fik et foredrag om honningbier og hvordan hele produktionen forløber.

 

Jeg var ved at skide i mit tøj for at vi skulle helt ud til selve bistaderne, men det slap vi da heldigvis for – jeg er hysterisk bange for bier . . . . og her hjælper “One Life, One Chance” altså ikke en hat-fis … ha ha ha

Naturligvis (vi skal jo alle leve) kunne vi bagefter gå shop-amok i den tilhørende biks …..  Det gjorde vi nu ikke :-/

Så var det allerede tid til frokost – ude midt i ingenting ligger pludselig en restaurant 😉

 

Efter en lækker frokost og lidt kaffe kunne vi gå en tur et kæmpe område med en hel del træer og se efter små vilde Koalabjørne i deres fuldstændige naturlige omgivelser. Man skulle se rigtig godt efter for de er mega svære at få øje på og jo varmere det er i vejret, jo højere kravler de op i træerne, men vi var heldige, at se et par stykker. Og jeg skal hilse at sige, at de bliver ikke mindre nuttede af at være frie . . .. Så der var meget “nåårrhhh”

 

 

Vi fik alt for lidt “nåååårhh-tid” synes jeg, men det var tiden at komme videre. Vi skulle ud til Flinders Chase National Park og se på Remarkable Rocks  og jeg skal da lige love for, at de var fantastiske . . .

Ja, egentlig var det jo bare nogle store sten, der i sin tid er dukket op på samme måde som Uluru . . .  (det må du læse om, jeg kan ikke huske det … ha ha ) Når man bevæger sig rundt på stenene kan man se forskellige formationer, nærmest skulpturer formet af vind og vejr.  Man kan se en grisenæse, en ørn og – med lidt god vilje – profilen af en aboriginal.

Derefter kørte vi et kort stykke for at gå ned til Admirals Arch,

som er en – ja, bue i klippen – udhulet at vandet der slår ind. . . et virkelig smukt sted og så så vi en hel del sæler og flere vilde søløver  . …

Klokken var nu ved at være godt på vej mod afgang, så vi holdt bare lige en tisse eller/og kaffepause.  Udover kaffen købte vi en flis trøje til Neller, det var ved at blive en kølig aften.

Så var det af sted til færgen og før vi så os om, var vores to dage på Kangaroo Island slut og vi var på vej tilbage til Adelaide.

Vi har flere gange i løbet af de sidste to dage, fået af vide at vi har været utrolig heldige med vejret. Det har ikke været så dårlig vejr i Adelaide og på Kangaroo Island de sidste 50 år  – så det er jo dejligt for jeg tvivler på, at det ville have været en lige så fantastisk oplevelse i pisvejr……. Det kan ikke være det samme at lede efter Koalaer i regnvejr . . .

Hvad har vi lært af denne tur …..  ud over det åbenlyse … at Koalabjørne er  åååhhh så nuttede, så er der ting man – efter vores mening – får mere ud af, hvis man selv bestemmer farten og ikke skal hænge i en klokkestreng, fordi vi skal nå dette og hint til et bestemt tidspunkt.  Der var ting og steder jeg ville have elsket af fotograferer, men uanset hvor hurtig min lukketid er, så når jeg det ikke i en bus der kører 80-100 km/t . . . .  fniiiisss…

Misforstå mig ikke, for det har været nogle fantastiske dage … og jeg ved godt, at fantastisk er et af mine favoritord her Down Under, men der er ofte ikke noget andet, der tilnærmelsesvis kan beskrive dette storslåede kontinent.

Som Ole H. ville sige I Love It .. .. ..

Jeg håber, at du “LOVER” disse billeder fra i dag . . .   (ja, okay dårlig joke)

Kangaroo Island - 2

Billede 1 af 10

 

Facebook Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *