Outback – dag 2 – Kata Tjuta

Klokken 05.00 begyndte musikken (guidens radio) at spille og det betød, at bålet var tændt, morgenmaden sat frem og vi skulle op. Det betød også, at vi havde præcis 50 minutter, så skulle vi sidde i bussen – hvilket skulle vise sig, at være en næsten umulig opgave for nogle få . .

Som jeg skrev i forrige indlæg så havde det været en kold nat, så det tog ikke mange sekunder at komme ud af swaggen og hen til bålet for at få noget varme.

Meget tid er jo sparet, når man ikke skal morgenbade for klatvask og truckerbad er hurtigt overstået i sådan en primitiv camp …  Denne camp – som senere skulle vise sig, at være “glamping” idet her både er separat toilet og separate brusekabiner, som på en almindelig campingplads.

Neller og jeg fik pakket vores swags sammen, gik ned til bruseområdet og fik klasket lidt vand i hårtotterne og så var det tilbage til morgenmaden. Der var flere slagt seralier, at vælge imellem og der kunne ristet brød på bålet. Der var smør og syltetøj, mælk og juice – det var vældig fint for de fleste . .  ..nogle få havde ikke helt fået fat i camp-princippet og efterspurgte bacon osv . . . .jammerdal…..

Dagens første udflugt gik til et udkigspunkt – nogenlunde tæt på campen – hvor vi skulle se solen stå op over Uluru.

kl. 5.50 steg Troy ind i bussen – spurgte om alle var der – nej, sagde vi .. …”Nå”  sagde han og lukkede døren – solopgangen venter ikke og så kørte vi…..  Der gik lidt panik i et par stykker, for vi kunne jo se dem der manglede komme løbende nede fra toilettet, men hvorfor skal 23 mennesker misse solopgangen fordi 2 personer ikke kan bliver færdige til tiden …  har ofte tænkt på, hvad de måtte have tænkt, da de så bussen køre ! !  Og jeg skylder vist lige at fortælle, at “crocodile dundee” var blevet tilbage i campen for at rydde det sidste op, så de “forladte” ville hurtigt opdage, at de ikke var så forladte endda !

Jeg kan da også lige nævne, at Troy IKKE er et morgenmenneske ….  man kan undre sig over, hans valg af job, for de eneste svar man får før kl. 10.00 var …yes, no, ha, – sætninger skulle man ikke forvente på det tidspunkt…   hmmm

Nå, men solopgangen over Uluru  var imponerende smuk … som solopgange jo er, men denne her var jo ganske speciel- jeg mener, vi står i Australien og kigger på Uluru i solopgangen …. hvem fatter det 😉

De to forladte var blevet hentet og kørt herhen så de fik også set det – dog var de lidt præget af morgens strabadser og der blev udvekslet mange franske gloser med et par andre franskmænd 😉

Efter solopgangen kørte vi mod Kata Tjuta Nationalpark, hvor vi skulle gå en tur gennem “Valley of the Vinds”

Lidt historie : Kata Tjuta, – også kendt som The Olgas –  er en gruppe af  klipper af sandsten og navnet kommer fra en aboriginal  stamme der hedder Pitjantjatjarog (det er sq en australsk spiritusprøve, at forsøge at udtale det) Nå, men det betyder noget i retning af “mange hoveder” . Der er 36 toppe/kupler som udgør klipperne og det fylder et areal på ca 22 kvardratkilometer . . . man mener at den er 500 millioner år gammel ….  du skal ikke spørge hvor de ved det fra – jeg tænker på det samme 😉

Man kunne vælge mellem 2 ture. Den ene var 7,2 km lang i krævende terræn med løse sten os så videre . . .  Den anden tur var 5 km – også krævende terræn, men med lidt fastere grund under fødderne. Med tanke på mine løse ankler, valgte vi 5 km  – og det var godt det samme for med ca. 1/3 tilbage af turen viste min ankel sig fra den mere løse side – og  et stort vrid og et stræk – og et AV FOR HELVEDE ….heldigvis sagde det ikke knæk –  . . . .men det besværliggør unægtelig mit fremtidige liv  som bjergged . . .

Det tog små 4 timer at klatre op og ned igen – HELDIGVIS var vi så tidligt  i gang, at vi var på vej ned, da solen stod højest. Og JA – det var en kæmpe oplevelse …. utrolig smukt . .og facinerende  . .

Vi kørte tilbage til campen for at tilberede frokost.

I dag grillede “Dundee” bøffer og pølser og salaten og hvad vi eller skulle have, så var det  “same procedure” som i går  – og der var stadig folk som var skide utilfredse med systemet –  mest synd for dem selv …FÅ DOG DET MESTE UD AF DET .. hvor herre til hest – jeg ville da også gerne have haft et par tjenere på hver hånd, men det her er da en oplevelse, man ikke ellers får og det er altså camping og ikke rigtig glamping – sååå sæt i gang ….  og vi har det sjovt ik’da og det er slut i morgen . . . .så det går jo nok ….

Da vi havde spist og ryddet alt væk og fejet så det hele var pænt til de næste, skulle vi køre mod næste camp.  Der var et ret pænt stykke derud – eller skulle man hellere sige derind – for her var der virkelig tale om en buch-camp ….

Vi kørte og kørte, holdt nogle små kaffe/tisse/fotopauser – Naturligvis holdt vi også en riv-træer-op-pauser og denne gang skulle der samles meget træ, fordi vi skulle tilberede hele måltider over bål og vandet til kaffe og te skulle også koges på bålet.

Det tog små 3 timer før vi var ved King Creek Station, hvor vi skulle ud i den aller bageste lejr.

Med det samme vi var ude af bussen, blev vi bedt om at tage hver 2 grene med til spiseområdet  …. I sig selv, ikke en svær besked, men alligevel var der flere der snuppede en favnfuld ….  Troy sagde, at han altid var spændt på, hvor mange der gjorde som de blev bedt om og hvor mange “der selv bestemmer”, fordi det kan være vigtigt for din overlevelse i bushen, at du gør hvad du bliver bedt om, af de mennesker der har forstand på det ! !

Såååå¨, jeg skal nok overleve .. ha ha ha

Nå, men vi skulle vises rundt før det blev mørkt – for når det er nat i bushen, så er det mørkt som en kulturberigers røv (man må ikke sige neger…. fniiiis)

Medbringende hver to grene gik vi et stykke væk fra campen. Undervejs var der flere fantasifulde bud på, hvad grenene skulle bruges til – Jeg havde de værste fantasier ….som i grav et hul og sæt en markør ….Det viste sig HELDIGVIS, at være simpelt …..

Der var bygget 2 brusekabiner af bølgeblikplader – det var ren luksus med udkig til stjernerne. Faktisk kunne man vel vel godt sige, at den ene brusekabine nærmest tangerede et 2-stjernet hotel. Den havde nemlig både badeforhæng og LYS …  jow jow – kom ikke her …….

Bagved de to brusekabiner stod der en brændeovns-agtig tingest som varmede vandet til brusebadet op. Troy tændte op i den og lagde den ene ende af grenene – på jorden -ind i bunden af ovnen. Nu var kunsten, at huske at man både før og efter badet skubbede grenene ind og fyldte flere på, hvis det var nødvendigt, så der hele tiden var varmt vand til de næste …..  nåååårrhhh – var det bare det, at grenene skulle bruges til.

Så blev vi vist toilettet – jeg var noget bekymret – for et bad kan jeg godt leve uden på sådan en tur her, men toilettet kommer man jo ikke uden om, så STOR var min lettelse da jeg så, at det IKKE var et hul i jorden men et rigtigt toilet med ganske almindelig træk-og-slip  ….  Dog ingen dør og ingen lys andet end, hvad månen og stjernerne kunne give…..

Jeg besluttede, at Neller måtte blive min dør. I øvrigt ville jeg ikke går derned alene – dels fordi der er MØRKT men også fordi at “Dundee” lige synes, at han ville fortælle, at de spor der var i sandet var intet mindre end en Dingo på tur ….. tak for det – jeg er vildt lykkelig – kan slet ikke vente på, at jeg skal på toilet uden dør og i bad uden lys …  nå, men sådan er livet for en dundee-wanna-be . . . .

Efter rundvisningen var der en hurtig afstemning om swag eller ikke swag … nej tak – sagde jeg – been there – done that …. jeg finder et telt . . som sagt så gjort. Ind i teltet – fat i lygten og lyse i alle kroge … NEEEEELLLLLEER … jeg ved ikke, hvad det var for et kræ, men den var stor og grå og havde vinger ! !  Den var listet ind i teltet og troede at vi skulle holde pyjamasparty, men NIX – ud med kræget. “Vær beredt” lærte jeg en af de to gange jeg til spejder, så det er jeg Neller fik bakset den pokkers store tingest ud med en Odenseansk fluesmækker -…. … uuuhhhhh .. væmmelig fætter…

Nå, endelig alene – og vi fik redt seng og indrettet os, så ting kunne findes i mørke …

Madlavningen var i gang – Vi – en engelsk dame og jeg – besluttede at lade nogle nye prøve til, så det var dejligt bare at sætte sig til bordet og få spist…..  Efter opvask og oprydning var der almindelig opbrud – alle tænker jo på det pokkers tidelige vækkeur – men vi var nogle stykker som blev omkring bålet. Det viste sig, at Dundee faktisk kan sige lange og mange sætninger. Han fortalte om sin opvækst i buschen, om hvordan de havde mistet farmen – Det var MEGA interessant og det virkede som om, han faktisk blev lidt rørt da han talte om farmen  . .og så .. ja – det behøver jeg jo ikke træde i vel 🙂

Så var det at hende franskmanden sluttede sig til os og begyndte at “debaterer” måden man behandler aboriginals på og indfødte i andre lande …. man kunne bare mærke, hvordan hyggen løftede sig over bålet og brændte væk …..  Vi sagde godnat og gik i seng eller telt eller hvad man nu siger på campingsprog .. . . .

 

 

 

Facebook Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.