Klokken er 10.15 da vi kører fra Robe House B&B – en fremmed dame med en kost i hånden, vinker til os imens hun går tværs over plænen …. Det var ikke en heks …. fniiiiis …. så vi går ud fra at det var værten, men vi er ikke sikre.
Det er lige knap så koldt og blæsende i dag, men vi så i aftes i TV, at det var en koldfront der kom ind over den sydlige del af Australien, nærmest fra Adelaide og ned, med både regn, torden og kølig luft . . . Forhåbentlig er det overstået nu så vi kan vende tilbage til det skønne Australske forårsvejr.
Nu har vi fået tanket bilen fuld igen og foran os har vi ca. 4,5 timers kørsel plus diverse stop ……skulle vi finde noget spændende, at kigge på under vejs. Vi er på vej til Jacob’s Creek og det er et område vi har glædet os til, da Jacobs Creek, nærmest er “Husets vin” på Sunfarmroad ?
Nå, vi er da nærmest kun lige kommet ud af byen, da vi ser en mark med – intet mindre end – KAMELER og dromedarer….. ?…. jo, du læste rigtigt . . . Det er de vilde kameler med maget lange øre … Nårh nej, det er kaniner ? ? jeg er så sjov nogle gange …. ?… nå, tilbage til kamelerne ….
Sidst vi var i Australien ( uuuhh jeg elsker den sætning) fik vi fortalt, at da man i sin tid byggede jernbanen ind til midten af Australien, hentede man arbejdskraft i Afrika – vistnok Indien også – og de havde deres kameler med. Da man så var færdig og arbejderne skulle sendes hjem igen fik de besked på at tage deres kameler med i ud i ørkenen og skyde dem. Så de tog kamelerne med, men de kunne ikke skyde dem. Istedet gav de dem et klap i røven og slap dem fri i Outbacken . . . Og det – mine damer og herre – er grunden til at der er vilde kameler i Australien – vi ved simpelhen ikke, hvor dromedarerne kommer ind i billedet ……
Men ellers er det bare den ene smukke vinmark efter den anden . . . . ? og minsandten …. ?stop den lille kænguru før den hopper sin vej? Jeg var lige steget ud af bilen for at fotografere en postkasse
og så stak den lille sit hoved op af græsset
Vi så også en ørn, men vi kører jo på Highwayen, så vi er hurtigt i hver sin retning og de dage hvor jeg kunne KASTE min krop rundt i en piruette på forsædet med min kamera – ja, de er forbi ???….. så ingen ørnefoto … denne gang heller.
På et tidspunkt blev der vist vej til Coorong Nationalpark, så den kørte vi ind i. Den var meget anderledes end den vi boede i – meget mere flad – og vi så et UNDERLIGT dyr . .. en øgle-agtig tingest ..
vi stoppede bilen og jeg nærmest listede ud .. som man nu kan liste på en grusvej ? for den var godtnok hurtig til at flytte sig, men når man kom lidt tættere på stod den HELT stille og gemte sig …….bag et græsstrå ? på den der -Jeg-dækker-lige-øjnene-så-jeg-ikke-kan-se-hende,-så-kan-hun-heller-ikke-se-mig-måde . . . ??
Jeg tog nogle billeder og lod stakkelen være i fred. Vi så i alt 3 af dem på vores vej i parken. Vi kørte så langt ind i parken, som vi måtte i en almindelig bil og da skiltet med “kun 4wd” kom, måtte vi vende om.
Først spiste vi dog lige vores medbragte sandwich (ja, man tror det næppe, men undertegnede stod for minimalistisk picnic)
og lyttede til alle fuglene og så på himlen. Det var som et maleri af blå blå himmel og tynde skyer i flotte mønstre – nærmest kunst.
Det kunne Kryøer altså ikke have gjort meget bedre ….
Vi kørte videre ….. Efter et stykke tid fanger mit perifere syn noget . . .Jeg drejer hovedet og fandme (undskyld sproget) om ikke der flyver EN PILIKAN .. .. ..en PILIKAN … det er da for vanvittigt . . .
Jeg nåede et par billeder, desværre ikke fra front for de flyver hurtigt de kræ . . . Men det var altså vildt . . ,
Undervejs så vi en “Støt-brysterne-sø” … nå, lige knap – men lyserød var den …. Det var noget med en plante som beskytter mod solens stråler, der farver vandet og efterhånden som søen tørre ud jo mere intens bliver farven …
På et tidspunkt får Neller øje på nogle gamle biler, så vi var naturligvis nødt at stoppe for at kigge nærmere på dem og så kunne vi også lige få noget mokka. Det viste sig, at være – jeg tror damen sagde – et stort område i tro kopi af den ældste by i Australien. Vi betalte 45 dollar for at komme ind – kostede 50 dollar, men 45 var alt hvad vi havde i kontanter, men det var så fint, sagde hun ……. og det tror da pokker …….. HOLD NU KAJE – en gang skrammel …………Bevares, nogle af bygninger var nogenlunde okay og nogle enkelte biler var da også, men det meste …… nej, det holdt altså ikke helt …..
JA, JA, – den kloge narrer den mindre kloge ???? – og så kørte vi igen.
Nå, men efterhånden er det tydeligt at vi nu er kørt ind i vindalen . . . Nærmere betegnet Barossa Vaelley . .Det er nu vinmark på vinmark på vinmark, på begge sider af vejen, så langt øjet rækker- nærmest . . . Og pludselig rundt om hjørnet Jacob’s Creek ??????
Vi kører nu kun faktisk kun lige om på den modsatte side af den Jacobs Creek vinmark, vi lige passerede, ned af en lang grusvej (ca 1 km) og så var vi her Jacobs Creek Retreats – her skal vi bo de næste 2 døgn …. Vi er så tæt på vinmarkerne, at vi nærmest kan høre vindruerne gror ??? ….
Jeg tror at I forstår, hvad jeg mener?