Roadtrip, dag 3 – Port Fairy – Halls Gab.

I dag skulle vi bare køre ca 200 km ind i landet – The Great Ocean Road er slut, så det er også slut med den smukke, smukke havudsigt.

Fordi vi ikke skulle køre så langt i dag, brugte vi lidt tid på, at opdage den lille by vi er landet i – som viste sig ikke, at være så lille som først antaget.

Vi skulle også lige have noget morgenmad. Det hotel vi har boet på, har godtnok en restaurant, men den er kun til aftensmad …… ?? …så vi måtte op i byen. Her fandt vi en bager/café, hvor alle de lokale også stod og som også serverede kaffe. Flat white og Long Black …nemlig… og noget brød med pålæg….

Det kostede spidsen af en jetjager, men sådan er det jo når, man vælger kvalitet ….. åbenbart ?

Nej, det var nu ganske udmærket morgenmad -bortset lige fra min Sousage Roll – den smager bare overhovedet ikke, som da jeg boede i England for en menneskealder siden, så den blev til affald. Ja undskyld, hvis du er fra madspilds-politiet, men der var altså ingen hjemløs i nærheden ?

Vi var nede omkring havnen og kigge lidt og der er huse til salg med udsigt til lystbåde-floden ??så det er NU, du skal slå til. Det så vældig hyggeligt ud og det er jo trods alt kun 23 timers flyvning og så et par hunderede kilometer i bil bagefter … det er da ikke noget at snakke om …. vel’da ?

Nå, men ca klokken 11 forlod vi Port Fairy og begav os ud på den spændende højrekørsels landevej …. Det går nu fint – som jeg skrev igår .. Vi skal bare lige koncentrere os når vi lige starter igen og så bare et holde et godt øje – men det skal man jo uanset her eller hjemme.

Det er stadig smukke landskaber og det er bare grønt. Over en strækning på 75 – 100 km så vi – ud over et landskab der strækker sig længere end øjet kan række – en frygtelig masse får …. altså som i VIRKELIG mange får ….og køer … og derfor ingen kænguruer for de kan nemlig ikke enes med kørerne ….. så ved I det ….

Der er ikke sket så forfærdelig meget på køreturen i dag. Postvæsenet er åbenbart ikke så sarte heromme for vi så mælkejunger og olietønder trækasser og selvkonstruerede små huse – altsammen brugt som postkasser. Så det er meget sødt …..

Vi holdt udkig efter koalaer og håbede da også at se en kænguru eller 2 på de meget åbne områder, der trods alt er,- men det skete ikke. Det eneste vi desværre så – også i dag – var trafikdræbte Wollabies.

Nårh jo… for dælen da … Vi så da en ørn- en stor en .. Den fløj lige ind over vores bil… Jeg sad og optog med GoPro så jeg har ingen fotografier af den, men jeg er ret sikker på at jeg fik den med på GoPro’en …….. ??

Vi ankom til Halls Gab ca. kl. 14. Den ligner en ren ferieby

Nu sidder vi på terrassen med vin og kaffe foran vores lille hytte som ligger inde i Grampians Nationalpark med udsigt til Mount William – nej, vi klager bestemt ikke.

Det er et vindistrikt så vi skal være her et par dage … wiiiiiiiiii … Det er faktisk en dejlig tanke at vi ikke skal videre i morgen. Vi skal også lige hen og vaske noget tøj, det bliver godt.

Vi har besluttet selv at lave mad i aften – man bliver altså lidt træt af tjubang- og restaurantmad og det er bestemt heller ikke billigt heromme. Så der er købt ind til næsten alle måltider, de næste par dage.

Og så ligesom jeg skulle til at afslutte dette indlæg, så se lige hvad der kom hoppende …..

lige hen over græsplænen….. FANTASTISK … Vi kunne næsten ikke tro det …. lige foran hytten …

DET ER FOR VILDT …?

Facebook Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *